Rikke Svane og Finckenstein til EM

 

 

 

Rikke Svanes og Finckensteins vej til EM Landsholdet

 

Rikke Svane og hendes trakehner, avlshingsten Finckenstein, er netop udtaget til landsholdet ved det kommende EM i August, og er et lysende eksempel på, hvordan flid og dedikation foruden et enestående kammeratskab og samarbejde mellem hest og rytter, kan skabe resultater uden at man nødvendigvis er født med en guld-ske i munden.

 

 

Rikke Svane – en hestepige som alle andre

 

Ligesom så mange andre småpiger startede Rikke Svanes rytterliv på rideskolen som ponyrytter, nærmere bestemt på Holte Rideklub i Nordsjælland med Charlotte Brostrøm som underviser. Som datter af ganske almindelige forældre, der støttede op om interessen, men ikke havde midler udover det almindelige, kunne Rikke aldrig vrage og vælge mellem heste til rådighed og hun har altid kun haft en hest ad gangen, som hun har måtte passe på.

 

” Jeg var jo bare lille mig, som har startet hos Charlotte Brostrøm på Holte Rideklub. Mine forældre gav mig en hest i konfirmationsgave. Jeg har haft en hest ad gangen og ikke en stor pengepung, og det er jeg faktisk lidt stolt over.”

 

Trakehner – ikke helt tilfældigt

 

Om det at ride trakehner siger Rikke Svane: ”Min første hest var ikke trakehner, men der var trakehner i den.” Hendes første møde med trakehnere havde hun som barn. ”Jeg tror, jeg dengang var 12 år gammel. Jeg passede Tim og Anette Wermouths trakehnere. Det var mit første møde med racen og jeg syntes det var helt fantastisk,” fortæller Rikke Svane. Uden at være helt specifik siger hun: ”Jeg tror det er noget med deres temperament og deres lethed og arbejdsvillighed. Har man 10 af slagsen, man kan vælge mellem, går der nok noget af det af, men jeg har én, så det er helt specielt,” fortæller Rikke, mens hun henviser til hendes egen hingst Finckenstein (Latimer/Kennedy) , som hun her i juli er blevet kvalificeret til dressurlandsholdet til EM i Aachen til august sammen med. ”Han står og kalder efter mig når jeg ankommer til stalden, og gør det indtil jeg har været inde og hilse på ham, hver eneste morgen og hver eneste eftermiddag,” fortæller hun med tydelig passion for sin hest. At Rikke Svane har et helt specielt og tæt forhold til sin hest er åbenlyst for enhver. Finckenstein repræsenterer da også alt det, hun havde ledt efter ganske længe, og har indtil nu, i de otte år de har samarbejdet, til fulde levet op til alle de forventninger, hun om muligt kunne have haft til ham.

 

Det er åbenbart noget med udstrålingen, sindet og arbejdsviljen, der gør, at Rikke falder for trakehnere.

 

I den stald jeg står i fx, hvis der står en masse heste med hovedet ud af boksdøren og jeg kan se dem, når jeg går ned ad gangen, så er bare sådan at jeg kan sige, at den der kan jeg lide og den der kan jeg lide, og så er det bare en trakehner. Det er mærkeligt, men det kender du sikkert?” siger Rikke spørgende til intervieweren, som også selv har trakehnere. Og Rikke uddyber det videre: ”Det er helt klart det der udtryk, de har. Jeg falder åbenbart for det!”

 

Fandt sin ener i Finckenstein

 

Det var også lidt på samme måde at Rikke fandt sin egen Finckenstein på.

 

Rikke havde ledt efter en hest flere år, der kunne være hendes kommende dressurstjerne, før hun fandt Finckenstein og hendes mand Jesper måtte gribe dybt i lommen. ”Han var alt hvad jeg ledte efter. Jeg ledte efter ham i mere end to år. Jeg var ikke ude hver weekend, men rimelig aktiv, alligevel tænkte jeg, at jeg nok ville vide det, når jeg fandt det jeg søgte, og det gjorde jeg”, fortæller Rikke.

 

Men som så ofte hørt før, så er det ikke altid det man leder efter, som man ender med at falde for. Det var det heller ikke i Rikkes tilfælde. ”Jeg drømte lidt om en 7-års hest, der kunne gå lidt MB. Det var i hvert fald ikke en hingst, jeg søgte. Det var i hvert fald heller ikke en hest på 5 år – nok en der var lidt ældre. Men så fandt jeg denne her smukke hest som fangede mit øje, da den kiggede ud på staldgangen. Da jeg efterfølgende gik ind i boksen til ham, lagde han hovedet på min skulder – og så var jeg helt solgt. Ligesom jeg valgte ham, lod det lidt til, at han også valgte mig!” fortæller Rikke Svane om sit første møde med hendes firbenede ven, kammerat og samarbejdspartner gennem de sidste 8 år.

 

”Næste dag i stalden spørger min nye træner mig, om jeg ville prøve Finckenstein. Det ville jeg gerne, selvom jeg godt vidste at jeg ikke havde råd til en kåret hingst.” Hvis ikke Rikke Svane allerede havde været solgt over hestens udtryk, så blev hun det da hun fik prøvet hesten, men det ændrede ikke på det faktum at Rikke ikke er datter af et forretningsdynasti og hun vidste, at hesten formentlig var helt uden for hendes økonomiske rækkevidde.

 

Dette var om mandagen og om onsdagen blev hesten købt, men det var ikke uden overvejelser over det økonomiske og en bøn til hendes mand og far til hendes tre børn – Jesper.

 

Ikke flere gaver til Rikke Svane

 

Gode råd var dyre, men heldigvis har Rikke en sød og særdeles forstående mand, der indså at hun havde fundet hesten hun måtte eje. Hun var jo godt klar over at en kåret hingst som Finckenstein ville være dyr, og derfor tvivlede hun meget på om familien havde råd til ham, og om det derfor var muligt at erhverve ham. Hun gik imidlertid hjem om aftenen og fortalte sin mand Jesper om, hvor begejstret hun var for den hest, hun havde fundet. ”Jeg sagde, at jeg jo nok klar over at den var lidt dyr og ikke var sikker på, at vi havde råd til den.” Dette førte til følgende ord til hendes mand: ”jeg ved godt den er dyr, men jeg lover dig, at jeg aldrig mere skal have gaver, hvis jeg kan få den hest!” Dette er der efterfølgende både kommet en artikel ud af i den tyske hestepresse, ligesom Rikke gentagende gange er blevet mindet om sin udmelding af sin mand, fx som sidst hun så et flot ur hun godt kunne tænke sig, og fik at vide af sin mand at det ur nok hed Finckenstein, hvorefter hun kun kunne svare ”Ja” og lade det ligge der. Faktum er, at hendes forstående ægtemand Jesper forbarmede sig over hende og købte hesten til hende allerede om onsdagen – altså 2 dage efter hun så Finckenstein for første gang, og selv i dag får hun fortsat gaver af sin forstående ægtemand.

 

”Vi måtte sælge aktier og overtale sælgeren til afbetaling. Hun gik med til det hele og det var rigtig fint. Hun har senere fulgt hesten og vi er siden blevet rigtig gode venner.” Det er den tyske avler Katharina Schultz Falkenheim, der var sælgeren og som havde købt moderhoppen ifolet Finckenstein. Hun og Rikke har siden knyttet både et godt venskab og en samarbejdsånd, som de begge nyder godt af, ligesom Katharina ofte tager med Rikke ud til stævner som hestepasser og groom, og selv giver udtryk for at hun aldrig har fortrudt, at hun har solgt hingsten til Rikke. Det er vist heller ikke så svært at forstå.

 

Godt at have tid til hesten

 

Et bevidst valg Rikke Svane har gjort - som ikke skyldes begrænsede midler - er, at Rikke altid kun har haft en enkelt hest at ride på. Til gengæld passer hun rigtig godt på den hun har.

 

Det giver også en række fordele, som Rikke værdsætter meget i det daglige. ”Jeg har kun Finckenstein og jeg nyder, at jeg har tiden til den. Jeg gør det hele selv. Det er også mig, der lukker den på fold og mig, der tager den ind igen. Jeg ville godt kunne lide, at jeg kunne gøre det hele, men det kan jeg så ikke helt. Men det er dejligt at jeg har lidt ro på. Derfor er jeg også nødt til at have en hest, jeg kan holde ud at være sammen med.” Rikke har også tre børn, der skal passes, derfor er hun nødt til at have lidt hjælp til hesten, men i det store hele klarer hun det meste selv.

 

Der er en forskel i at jeg gør alting selv. Jeg har et enormt venskab med min hest. Sammen har vi noget helt specielt. Jeg ved ikke, om man når længere end hvis den var sadlet og overrakt til mig hver dag, men det betyder noget for mig, at jeg har den helt specielle føling med den ene, så jeg ved, hvad jeg skal mærke efter hver gang jeg sætter mig op,” siger Rikke Svane.

 

Rikke misunder derfor ikke de ryttere der rider et flercifret antal heste om dagen. Det passer hende bedre, at hun kun har den ene, som hun til gengæld har en rigtig god fornemmelse af, hver eneste dag.

 

Passer på sin hest

 

At have en enkelt hest betyder også at den skal følges nøje, både hvad angår at sikre at formkurven topper rigtigt, men også at være ekstremt påpasselig og proaktiv ved mistanke om småskader, så hesten ikke skal stå stille i længere tid. ”Jeg gør hvad jeg kan selv, men hesten skal selvfølgelig have dyrlæge, hvis der er noget. Hvis jeg mærker det mindste i bevægeapparatet, så er der dømt skridt i en uge, for jeg har kun den ene hest at ride på, så den skal bare være i orden. Så holder jeg pause. Det er samtidig vigtigt at holde humøret på hesten.” Men Rikke kender godt den arbejdsvilje, som karakteriserer mange trakehnere og er opmærksom på, at de kan blive ved, selvom de måske er skadet. Her gælder det om at kende sin hest godt. ”Hvis den har ondt, så vil den bare gå videre. Det gør min, så jeg er meget forsigtig,” siger Rikke Svane. Det princip gælder også efter større stævner, som nu efter at Finckenstein og Rikke Svane kvalificerede sig til EM efter udtagelsesstævnet i Hagen. ”Det er vigtigt at jeg ikke ødelægger Finckensteins arbejdsmoral. Jeg vælger fx også her lige efter Hagen at skridte en uge, sådan bliver man nødt til at gøre det, selvom der snart er EM.” Bagefter skal de starte undervisning op igen og gøre klar til at mødes med resten af truppen ugen før det går løs i Aachen.

 

”Jeg tror ikke, at vi vinder, men vi gør det bedste vi kan. Nu finpudser jeg ham, og så gør vi det bedste vi kan og fyrer den af. Jeg glæder mig virkelig til at fyre den af!”

 

Rikke og Finckenstein på landsholdet

 

Rikke har nu redet 5 år hos Fie Skarsø i Luxemburg, og ifølge Rikke har Fie lært dem meget af det de kan. Fie har også selv redet trakehnere bl.a. Hohenstein sønnen Elitehingsten Münchhausen (Hohenstein/Königsstein) og Monteverdi (Partout/Matador), og har derfor også en god fornemmelse for trakehnernes kvaliteter. I de senere år er det kun gået fremad for ekvipagen, og Rikke har på den nu 13-årige Finckenstein både fået tildelt den eftertragtede TSF-titel og har i de senere år fået en del placeringer i international grand prix. Senest har deres resultat i Hagen her i juli skaffet dem en eftertragtet plads på EM landsholdet i Aachen til august.

 

Rikke fortæller om udtagelsen: ”Efter ridtet i Hagen blev der indkaldt til ryttermøde. Der fik vi at vide vi ville få en telefonopringning mandag, men det fik vi ikke. Først kl. 21 om aftenen, da jeg var på sushi-restaurant med min mand og børn kom opkaldet om at jeg skulle med til EM.” Og Rikke fortæller videre: ”Jeg hoppede rundt med telefonen og jublede, så ringede jeg til Fie, og derefter til min mor!”

 

Dagen efter kom alle og hilste og ønskede tillykke. Hun har bl.a. fået en sød besked fra Bo Høstrup om, at hun er et eksempel på, hvorfor andre ryttere skal knokle videre.

 

 

 

 

 

Flid og dedikation skal der til

 

Rikke Svane slutter interviewet af med et personligt budskab, hun gerne vil viderebringe og som er absolut det mest afgørende for at opnå resultater indenfor dressursporten.

 

”Man kommer ikke sovende til noget af det. Det er helt upåagtet hvilke økonomiske rammer man har, eller hvilket hestemateriale man har til rådighed. Man opnår ikke noget, hvis ikke man er dedikeret. Der er ingen der kan opnå en plads på landsholdet uden at knokle målrettet for at opnå den og beholde den, og det kan ikke lade sig gøre uden et personligt engagement, vilje, seriøsitet og en stor portion arbejdsiver og disciplin!

 

Om sit eget eksempel på hvor langt hun er nået, vurderer Rikke Svane, at flid, vedholdenhed og et godt tæt samarbejde med den hest, der viste sig at være den rette for hende, har bragt hende dertil hvor hun er i dag:

 

”Jeg har været i fuld ridning hos Fie Skarsø i 5 år. I al den tid har jeg kun aflyst min undervisning i alt 4 gange. Jeg kommer altid, og jeg er altid seriøs med det her. Desuden giver Finckenstein giver mig altid sit bedste. Med den her hest har jeg følt, at det var en rigtig match fra starten af og jeg har hele tiden prøvet at gøre så meget rigtigt, som det er muligt. Jeg har været heldig at finde min ’ener’af en samarbejdspartner, men man kommer altså ikke sovende til noget af det upåagtet hvad man har at gøre godt med! Rikkes eksempel bliver hermed et enestående forbillede på, hvor langt flid, vedholdenhed og beslutsomhed og en stor kærlighed til sporten og et godt samarbejde med sin hest, kan føre til af resultater.

 

 

Finckenstein også avlshingst

 

Finckenstein har alle årene parallelt med uddannelsen stået til avlstjeneste. Det første år med frisk sæd, men det er problematisk på grund af geografien og på grund af ridningen. Derfor bliver han i dag tappet til frost sæd. Rikke Svane oplyser, at han gennemgående præger sit afkom meget og avler sin type videre. Selvom han bruges på større, kraftigere og lidt grovere hopper, så kommer der som regel en fin Finckenstein-kopi ud af det. De har oftest den eftertragtede sorte eller mørkebrune farve og de fleste har en hvid plet i panden som Finckenstein selv. ”Hovedet kan han ikke rigtig løbe fra,” siger Rikke afsluttende med smil i stemmen.”Og det sidder i hvert fald på og er karakteristisk for en rigtig trakehner!”

 

Af Tine Lessèl

 

Taf Sponsorer

Få dit OK kort her - OK giver 6øre til TAF for hver liter du tanker

Tas sponsorer

Nyhedbrev

Tilmeld dig til Trakehneravlsforbundets nyhedsbrev

Klik her

Følg os på Facabook

 

 

Sekretariat

 

 

Pia Prom

Nordfeldvej 52B

4780 Stege

 

Tlf: 55813290

pia@trakehner.dk