ÅRETS AVLER 1999 – Grete Aagaard

Portræt af årets avler 1999 Grete Aagaard, Conradineslyst

Årets hoppe 1999 – Schallet von C (Schwedengruss/Arogno)(foto). Årets vinder af hoppematerialprøven 1999: Schalina von C. Årets 2. og 3. bedste hoppeføl 1999 Belle Amie von C og Tera von C. 1999 blev året, hvor navnet “von C” for alvor slog igennem i den danske Trakehneravl!

Kvinden bag succesen

Bag de gode resultater med avlen står en tidligere lærer, der på en kort årrække har opbygget et af landets mest prominente Trakehnerstutterier. Grete Aagaard, som ejer Stutteri Conradineslyst, startede med avl af heste for bare 10 år siden. Hun indkøbte i 1990 tre gode hopper og et føl, som danner grundstammen i hendes avl. Valget faldt bl.a. på den lille smukke Tenora e. Radum/Tilsit III som trods sine blot 158 cm i stangmål straks fandt vejen til Gretes hjerte, og siden gav en række gode afkom, heriblandt Tessa von C e. Donaumonarch, som er mor til føllet Tera von C e. Gribaldi, det 3. bedste hoppeføl på landsplan ved følbesigtigelsen i år. Tenora har ligeledes givet Tedom von C, der går middelsvær dressur i England. Lille Tenora har avlet stort i mere end en forstand, idet Tessa von C f.eks. er 168 cm i stangmål og Tedom von C er 169 cm.

En anden af de indkøbte hopper blev fundet hos Leif Rysgaard. Her købte Grete Komtesse R e. Roots XX som to-årig. Hoppen blev i 1991 ifolet ved Tuareg og fik året efter hingsteføllet Kornel von C. Som treårig var Kornel von C tæt på at gå igennem nåleøjet ved kåringen, men hesten viste sig ikke så godt ved kåringen, som han havde gjort ved forbesigtigelsen, og muligvis derfor fandt han

ikke endelig nåde for dommernes øjne. Kornel von C er nu ejet af den kendte dressurrytter Lone Madsen, og forhåbentlig bliver de to sammen en ekvipage vi kommer til at se mere til på dressurbanerne i de kommende år.

Den sidste indkøbte hoppe til at starte avlen på var Schalmei XI e. Arogno, som ankom drægtig til Conradineslyst. Efter tre måneder leverede hun stutteriets første føl, og så var avlen i gang. Schallot von C kom den lille “førstefødte” til at hedde – hun er efter Schwedengruss og står stadig på stutteriet. Schallot von C har vist sig at være “ikke så ringe endda” som avlshoppe – hun er moderen til Schalina von C, som gik den bedste hoppematerialprøve i år. Schalmei leverede ligeledes vinderen af materialprøven i 1996 – det var Schareg von C e. Tuareg. Schalmei’s hidtil højst præmierede afkom er dog den fantastisk dejlige Schallet von C, som løb med titlen “årets hoppe 1999”. Scallet er efter Michelangelo – en hingst som det ikke er sidste gang Grete har benyttet. Schalmei’s afkom ser således ud til at levere de præstationer, som er det vigtigste i ridehesteavlen, idet også Schallot von C var en af de bedste i sin årgang; hun var nr. 1 i springning og nr. 2 i dressur, da hun i sin tid gik materialprøve.

Schallot var det eneste føl på stutteriet i 1990. Det gik ikke mente Grete. Et føl må ikke gå alene, der skulle en legekammerat til. Hoppeføllet Belle Vue fra Anders Dahl blev derfor indkøbt i efteråret 1990 som den sidste blodlinie til stutteriet. Belle Vue er e. Zenturio og Belle Vue blev 2. bedste hoppeføl på landsplan i sin følårgang. Placeringen gentog sig i næste generation, idet Belle Amie von C e. Gribaldi, som var 2. bedste hoppeføl i år er efter Belle Vue. Siden Belle Vue’s ankomst er der ikke indkøbt heste og det bliver der nok heller ikke igen, dog med undtagelse af en pony, hvis der engang skulle blive et hesteinteresseret barnebarn til Grete og Hans, hendes mand.

Ingen føl år 2000

Efter 10 år med stadig vækst i besætningen er grænsen nået. For at skaffe plads til nye føl holdes et års pause, for Grete vil ikke have flere heste end hun har tid til at passe forsvarligt. Alle heste skal i hænderne på en spadseretur i skoven eller under rytter mindst en gang om ugen. Og så skal Grete selvfølgelig også selv kunne nå at fodre og tjekke om alle dyr er sunde og raske hver dag. Så mere end de 24 dyr, der er på stutteriet, er ikke ønskeligt. Selv uden føl i år 2000 bliver der dog nok at se til, for 2 hopper skal til kåring og materialprøve, og 2 hingste skal gøres klar til kampen om passagen gennem nåleøjet ved den første hingstekåring i det nye årtusind

Højborg for horsemanship

Grete lægger i det hele taget utrolig meget vægt på dyrenes trivsel. For hende er det vigtigste at dyrene har det optimalt. Ellers har hun det ikke selv godt. og det er dybest set hendes daglige glæde ved hestene, der driver værket. “Det er dejligt og spændende at stå oprangeret på fløjen ved en kåring, men det er ikke det, der er min drivkraft” siger Grete. “Nej, det er at stå op hver morgen og have lyst til at gå ned og fodre dyrene, og hver aften at glæde sig til den næste dag med hestene. Det er det, der får mig til at avle. Og så er det så fantastisk at glæde sig til hvert nyt føl og se det udvikle sig til en stor smuk ridehest”.

Den bærende tanke om dyrenes trivsel er også grunden til, at alle dyrene går i løsdrift i rummelige og yderst velgennemtænkte lyse stalde. Såvel hopper som plage udvikler på denne måde en god konstitution, og de bliver rolige og ustressede, fordi de altid bevæger sig i en flok, hvor alle kender deres rang i hakkeordenen. Hestene har kun få skrammer, og også når der fodres, er der ro i stalden. Grete respekterer dyrenes egne valg af venner, når hun finder deres plads i stalden. Ved at observere dem på folden er det nemt at se, hvem der bestemmer, og hvem der flytter sig for de stærke. Det tager 1 til 3 dage efter de er kommet ind, så står de alle roligt ved fodringen. Alle blive bundet, så er de vant til det senere, når de skal tages i brug, og så bliver der ingen skænderier om maden.

Også på brugssiden behandles hestene så godt som muligt. For tiden bliver der redet 9 heste om ugen. Grete har en dygtig rytter til at klare ridningen. “Hun er fantastisk god til at aflæse hestenes signaler. Hvis en af dem er lidt slap eller øm, opdager hun det med det samme og forlanger ikke mere af hesten, end den kan klare den dag”. Grete er selv med ved ridningen som hjælper, når det er nødvendigt, og så vil hun også godt holde øje med, hvordan det går. På den måde kan hun og rytteren også i fællesskab planlægge, hvordan den videre træning af den enkelte hest skal foregå. At

stå på ridebanen mange timer om ugen er dog en kold fornøjelse. “Det ville være dejligt med et ridehus”, siger Grete, “Men…..!”

Hestene sælger endnu ikke sig selv

“Først skal jeg have solgt nogle flere heste. Hesteholdet skal helst balancere økonomisk, så hestene skal selv finansiere ridehuset” er Gretes ræsonnement. Med udenforstående øjne burde det også være muligt, når man ser på kvaliteten af hestene. Til stutteriet hører nu en meget flot hjemmeside på internettet, hvor samtlige salgsheste er præsenteret med billede, afstamning og en grundig beskrivelse af hesten. Der er mange der besøger hjemmesiden, og der har været en del seriøse henvendelser. I foråret gik f.eks. en Gribaldi-søn efter Belle Vue til Jørgen Steen Jensen, som håber at have fået en kommende hingst i stalden.

Von C heste længe endnu

Om alt går vel får vi endnu rigtig mange gode von C heste at glæde os over. Grete forventer atter at ifole hopper til foråret, så den næste årgang kan blive fremvist i 2001. “Jeg håber at kunne blive ved i mange år endnu”, siger Grete. “Men jeg tager en dag ad gangen, nyder den og ser frem til den næste”.

Er du interesseret, kan du finde Grete’s hjemmeside på: www.conradineslyst.dk – den er et besøg værd!

Pia Folkmann